Gå til Dansk Gede Union forside

Vedtægter for


            Dansk Gede Union

Dansk Gede Union

§ 1 Navn og hjemsted:
Foreningens navn:  Dansk Gede Union ( DGU )
Foreningens adresse: Formandens adresse
 
§ 2 Foreningens formål er:
-      at samle alle med interesse for gederacer i Danmark  
-      at varetage det avlspolitiske ansvar i henhold til
       Fødevareministeriets  regler for anerkendte
       avlsforeninger for racerene avlsfår og -geder
-     at fremme interessen for og kendskabet til gedeavl       
-     at arbejde for bevarelse af gederacer og typer i Danmark.
-     at fastholde et avlsmål med henblik på            
       forbedring og forædling af racer og typer
-     at varetage alle avleres og medlemmers interesser
-     at varetage dommeruddannelse indenfor de racer
       foreningen repræsenterer
-     at samarbejde med Dansk Kvæg
-     at samarbejde med foreninger i udlandetat påse at der ikke
       foregår forskelsbehandling blandt foreningens medlemmer

§ 3 Foreningens virke er:
-      at udgive medlemsblad, samt nyhedsbreve efter behov
-      at afholde medlemsmøder
-      at udarbejde PR-materiale
-      at udarbejde avlsmål, standarder og racebeskrivelser for de
        racer/typer foreningen repræsenterer
-      at uddanne dommere.
-      at stille dommere til rådighed på Landets Dyrskuer
-      at tilstile at forvalte høringsret i forhold der vedrører geder og
        gedeavl
-      at tilstile at kunne opfylde tredje landes krav for avlsdyr med
        henblik på eksport
 
§ 4 Medlemskab af foreningen:
Alle med interesse for geder – både enkeltpersoner og firmaer  – kan optages i foreningen som medlem. Medlemskabet gælder for et år og følger kalenderåret.
Medlemskab ophører :
-     ved skriftlig udmeldelse 
-     ved manglende kontingent indbetaling senest 1 måned efter
       sidste frist.
-     ved generalforsamlingens beslutning om eksklusion  jf. § 11.
-     ved bestyrelsens beslutning om eksklusion. jf. § 11.
 
§ 5 Bestyrelsen:
Bestyrelsen består af minimum 5 medlemmer, som vælges på generalforsamlingen. Heraf så vidt muligt 1repræsentant fra hhv. kød, mælk og fiber.
Bestyrelsen konstituerer sig selv og fastlægger selv sin forretningsorden.
Udenfor bestyrelsen vælges 2 suppleanter og 2 revisorer.
valg til bestyrelse gælder 2 år. Valg af suppleanter og revisorer gælder 1 år.
 
 Bestyrelsen alene har forhandlingsretten overfor offentlige instanser, men kan udpege en person med erfaring og/eller specialviden til sammen med bestyrelsens repræsentant at varetage opgaven.

Bestyrelsen fører protokol
 
Der kan evt. ydes bestyrelsesmedlemmer godtgørelse i forbindelse med bestyrelsens mødeaktivitet, dog under hensyntagen til foreningens økonomi.
 Medlemmer over 18 år har stemmeret og er valgbare.
Ved stemmelighed i bestyrelsen er formandens stemme udslagsgivende.
Bestyrelsen kan til enhver tid indkalde til ekstraordinær generalforsamling, hvis et flertal i bestyrelsen ønsker det. Der gælder i så fald samme indkaldelsesfrist og annoncering som nævnt i § 9.
 
 Bestyrelsens opgaver og ansvar er:
-    at varetage den daglige ledelse af foreningen
      med ansvar overfor foreningens generalforsamling
-     at tilse, at foreningens vedtægter, gældende
       dansk lov, samt EU´s love og retningslinier bliver  
       overholdt
-     at udpege menige medlemmer af foreningen  som   
       repræsentanter til tillidshverv og arbejdsgrupper
-      at opkræve kontingent
-      at disponere over foreningens midler under ansvar
        overfor foreningens generalforsamling      
-      at behandle indkomne forslag og henvendelser                
-      at arbejde efter foreningens formål  jf. §§ 2. og 3.
-      at afholde bestyrelsesmøde efter behov, dog mindst 2    
        gange om året
-      at orientere om bestyrelsesarbejdet i bladet
 
§ 6 Racekomitè: -kød, -mælk og -fiber
En Racekomitè består af mindst 3 medlemmer. 1 medlem fra hovedbestyrelsen og 2 medlemmer fra avlsudvalgene.
(1 medlem fra hvert avlsudvalg)
Ved afstemning i Racekomitéerne gælder simpelt flertal. Ved stemmelighed genfremsættes forslaget .
 
Ved afstemning sendes Racekomitèernes beslutning til DGUs bestyrelse for orientering og eventuelle bemærkninger.
 
Racekomitèerne kan evt. hente eksperthjælp udenfor foreningen i samråd med DGUs bestyrelse.
 
Der kan evt. ydes Racekomitèmedlemmer godtgørelse i forbindelse med mødeaktivitet, dog under hensyntagen til DGUs økonomi.
 
Der skrives referat i protokol af alle Racekomitèmøder, og kopi sendes til DGUs bestyrelse.
 
Opgaver og ansvar: 
Racekomitèerne har det avlspolitiske ansvar i forhold til opfyldelse af Fødevareministeriets Bek. om racerene avlsfår og –geder under ansvar overfor hovedbestyrelsen.
 

 

§ 7 Avlsudvalgenes opgaver : 
Behandle indkomne forslag og henvendelser og i øvrigt arbejde efter foreningens formål og virke jf. §§ 2. og 3.
 Avlsudvalgene udarbejder avlsmål, karakteristikker, standarder og avlsprogrammer i takt med  udvikling og fremgang i de enkelte racers population. Der skrives referat af avlsudvalgsmøder

§ 8 Medlemmernes rettigheder:
Et medlem har én stemme på generalforsamlingen, dette gælder også firmaer, som repræsenteres af én af dem udpeget, bemyndiget person.
 
Stemmeberettiget er man kun ved personligt fremmøde og hvis kontingent er betalt.
Såfremt mindst 1/3 af foreningens medlemmer ønsker det, skal bestyrelsen indkalde til ekstraordinær generalforsamling med den ønskede dagsorden. Der gælder samme indkaldelsesfrist- og metode som ved ordinær generalforsamling.
Foreningens medlemmer hæfter ikke for foreningens forpligtelser herunder gæld.
 
§ 9 Generalforsamling:
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
Ordinær generalforsamling afholdes 1 gang om året senest ved udgangen af marts måned og offentliggøres senest 4 uger før. ( Første gang i 2007 )
Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest d. 1 januar.
                   
Generalforsamlingen skal ledes af en valgt dirigent.
Alle afstemninger sker ved simpelt flertal. Hvis bare ét medlem ønsker det, skal afstemning foregå skriftligt.
 
Generalforsamlingens dagsorden skal indeholde følgende punkter:
 
1.     Valg af mindst 2 stemmetællere, referent og dirigent.
2.     Bestyrelsens beretning.
3.     Udvalgenes beretninger.
4.     Fremlæggelse af det reviderede regnskab samt  budget og
        fastsættelse af næste års kontingent.
5.     Behandling af indkomne forslag.
6.     Valg af bestyrelsesmedlemmer.
7.     Valg af udvalgsmedlemmer   
8.     Valg af 2 suppleanter.
9.     Valg af 2 revisorer og 1 revisor suppleant.
10.   Eventuelt.
 
Der skrives referat af generalforsamlingen, som underskrives af dirigent og formand efter afslutning.

§ 10 Regnskab og økonomi:
Regnskabsåret følger kalenderåret.
Kassereren har ansvaret for, at regnskabet er godkendt af revisorerne og forsynet med disses påtegning.
For foreningens forpligtelser hæfter alene foreningens formue.
 
§ 11 Eksklusion:
Eksklusion af et medlem kan som hovedregel kun foretages af generalforsamlingen med  2/3 flertal.
Bestyrelsen kan ekskludere et medlem, hvis dettes handlemåde, efter bestyrelsens opfattelse, strider mod foreningens formål og virke.
Ved eksklusion af et medlem, meddeles dette skriftligt og med henvisning til hvori overtrædelsen består.
 
 
§ 12 Foreningens ophør:
Ophør af foreningen kan besluttes ved en generalforsamling, hvis et flertal af de fremmødte, stemmeberettigede medlemmer beslutter det. Beslutningen skal bekræftes af en ekstraordinær generalforsamling, som skal afholdes senest en måned efter. Af indkaldelsen skal det klart fremgå, at der stemmes om foreningens opløsning.
På den opløsende generalforsamling bestemmes det,  hvilke gederelaterede aktiviteter foreningens aktiver skal gå til.
 
§ 13 Vedtægter:
Foreningens vedtægter kan kun ændres på 2 efter hinanden følgende generalforsamlinger med 2/3 flertal af de afgivne stemmer. 
Meddelelse  om vedtægtsændringer skal publiceres overfor medlemmerne umiddelbart efter 1.ste generalforsamlingsbeslutning i førstkommende foreningsblad eller udsendes direkte  til medlemmerne.
Enhver ændring/tilføjelse i  foreningens vedtægter påtegnes de til enhver tid gældende vedtægter.

 


* Vedtaget på stiftende generalforsamling den 4 november 2005.*