Gå til Dansk Gede Union forside

Hvad er Racekomitéerne?

I hver Racekomité sidder et hovedbestyrelsesmedlem, som er generalforsamlingsvalgt og har ansvar for at være formidler mellem avlsudvalgene og hovedbestyrelsen. Endvidere sidder der en repræsentant for hvert af de tilhørende avlsudvalg. Det er avlsudvalgene der indstiller til generalforsamlingen, hvem de foreslår valgt til at repræsentere Racekomitéen i hovedbestyrelsen. Dette sker på avlsudvalgenes årsmøde, der finder sted om formiddagen samme dag som generalforsamlingen. Hovedbestyrelsen vil gerne, hvis det ønskes, hjælpe til i opstartsfasen.

Årligt medlemskontingent i DGU er fastsat til 500 kr. plus 25 kr. til hver enkelt avlsudvalg man ønsker at have medindflydelse i.

Og hvad betyder det så for dig?

  1. DGU vil fremover løse alle de opgaver, der før blev løst i de 4 foreninger. 
  1. DGU´s medlemsblad udkommer hver anden måned – altså 6 gange om året. 
  1. For avlerne og for fællesskabet som helhed skulle det også komme til at betyde flere og bedre medlemsmøder. Møder hvor emnerne vil være dækkende for alle gederacer, men også møder som specielt henvender sig til enten fiber-, malke- eller kødracer.
  1. For den enkelte avler betyder det mere frihed, frihed til at vælge, f.eks. hvilken race man ønsker at støtte, ikke kun økonomisk, men evt. også som aktiv medbestemmende til en races udvikling. I dette tilfælde betales der 500 kr. i kontingent plus 25 kr. til hver af de valgte avlsudvalg.
  1. Man kan også vælge kun at være medlem af DGU uden tilknytning til et bestemt avlsudvalg. Her betales kun medlemskontingentet på 500 kr. til den fælles DGU kasse.
  1. Der vil blive brug for hver en flittig hånd og hvert idérigt hoved i den nye struktur.
  1. På de 4 foreningers førstkommende generalforsamlinger begynder arbejdet med at nedlægge foreningerne efter de respektive vedtægter. I den forbindelse er det selvfølgelig vores store håb, at medlemmerne vil bakke op om DGU og melde sig ind her.