Gå til Dansk Gede Union forside

Opdatering af CHR

Selvom du er tilmeldt gederegistreringen og indberetter ændringerne her så skal du også have ændringerne rettet hos CHR, da det ikke er muligt at overføre data fra gederegistreringen til CHR.

Kravene fremgår af bekendtgørelsen om registrering af husdyr i CHR: BEK nr 59 af 18/01/2010
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=129892

Registreringer

Ifølge mærkningsbekendtgørelse stilles der krav om mærkning og registrering af alle geder.

Om man har en eller to geder har ingen betydning - fra den 1. november 2002 skal alle der ejer geder føre en besætningsliste.

Hvilke oplysninger til CHR?
CHR-nr. gælder som adresse på en ejendom, hvor der er én/flere besætninger. Nummeret anvendes bl.a. ved bestilling af øremærker.
CVR-nr./SE-nr.: Hvis den besætning man ejer er registreret som en virksomhed hos Told- & Skattestyrelsen, skal der til CHR indberettes det CVR-nr. man har fået tildelt. Hvis man ikke er registreret hos Told- & Skattestyrelsen som en virksomhed, kan man nøjes med at indberette CPR-nr. til CHR-nr.

Ejendomsadrressen: Adressen hvor dyrene normalt befinder sig.

Husdyrbruger: Den person der har det daglige tilsyn med dyrene, samt telefonnummer hvor personen bedst kan træffes.

Dyrlæge: Den dyrlæge der normalt tilser besætningen.
Der skal være tilknyttet en dyrlæge/dyrlægepraksis til besætningen, også selvom der meget sjældent benyttes en dyrlæge i besætningen.
Uanset denne registrering, kan der stadig frit anvendes anden dyrlæge.

Ovenstående oplysninger skal indberettes til CHR senest 7 dage efter ændring

Besætningsstørrelse: Det antal dyr der normalt findes i besætningen.
Antal dyr: Er det antal i besætningen under normale driftsforhold. Ofte vil det være et gennemsnit af hvor mange dyr der er i besætningen årligt.
Disse oplysninger ajourføres i forbindelse med Gødnings- og Husdyrsindberetning.

Manglende indberetning af oplysningerne kan medføre bødestraf.