Registreringer
Ifølge mærkningsbekendtgørelse stilles der nu krav om
mærkning og registrering af alle geder og fãr.
Om man har et får eller to geder har ingen betydning - fra
den 1. november 2002 skal alle der ejer får eller geder føre
en
besætningsliste.
Hvilke oplysninger til CHR?
CHR-nr. gælder som adresse på en ejendom, hvor der er én/flere
besætninger. Nummeret anvendes bl.a. ved bestilling af
øremærker.
CVR-nr./SE-nr.: Hvis den besætning man ejer
er registreret som en virksomhed hos Told- & Skattestyrelsen,
skal der til CHR indberettes det CVR-nr. man har fået
tildelt. Hvis man ikke er registreret hos Told- &
Skattestyrelsen som en virksomhed, kan man nøjes med at
indberette CPR-nr. til CHR-nr.
Ejendomsadrressen: Adressen hvor dyrene
normalt befinder sig.
Husdyrbruger: Den person der har det
daglige tilsyn med dyrene, samt telefonnummer hvor personen
bedst kan træffes.
Dyrlæge: Den dyrlæge der normalt tilser
besætningen.
Der skal være tilknyttet en dyrlæge/dyrlægepraksis til
besætningen, også selvom der meget sjældent benyttes en
dyrlæge i besætningen.
Uanset denne registrering, kan der stadig frit anvendes
anden dyrlæge.
Besætningsstørrelse: Det antal dyr der
normalt findes i besætningen.
Antal dyr: Er det antal i besætningen under
normale driftsforhold. Ofte vil det være et gennemsnit af
hvor mange dyr der er i besætningen årligt.
Manglende indberetning af oplysningerne kan medføre
bødestraf.
Den frivillige
Gederegistrering/Stamregistrering
Ved at tilmelde sig Fåre- og Gederegistrering har man
mulighed for via Landbrugets Dansk Landbrugsrådgivning,
Landscentret, at få udskrift "stamtavle" på sine dyr, samt
andre nyttige oplysninger til brug i avl og produktion.
Her kan man således vælge imellem officiel -/eller uofficiel
registrering efter det ønske/behov man har med sin besætning.
OBS!
Regler for mærkning af dyr tilmeldt gederegistreringen er
stadig senest på 3. dagen efter fødsel.
For yderligere information, henvendelse til: din lokale RYK
afdeling
Find din lokal RYK-afdeling her.