Gedenakke a la Rågelund
Viva Sternsdorf
30-jan-2005
Denne ret er meget velegnet til kød fra voksne geder.
Gedenakken saves i skiver ved partering.
Vareforbrug: (4 Personer)
4 nakkekoteletter
olivenolie
Salvieblade
4 gulerødder
½ silleri
4 friske løg
4 fed hvidløg
salt og peber
Sovs:
Smør
mel
bouillon
1 dl fløde
7-8 soltørrede tomater
1-2 dåser hakkede tomater med basilikum
salt og cayennepeber
Sådan gør du:
Nakkekoteletterne brunes i olivenolie i en gryde og lægges
herefter i et fad af passende størrelse. Krydr med salt og
friskkværnet peber. 7-8 friske salvieblade hakkes og drysses
over koteletterne.
4 gulerødder, ½ selleri skæres i stave og 4 friske løg (porrer
kan bruges) og 4 fed hvidløg (eller hvor mange du vil have)
skæres i skiver på langs. Alle grønsager svitses let i
gryden, hvorefter de fordeles over kødet.
En opbagt sovs lavet af smør, mel, bouillon og 1 dl. fløde.
7-8 soltørrede tomater, samt 1-2 dåser hakkede tomater med
basilikum kommes i sovsen, som smages til med salt og
cayennepeber, når den har kogt lidt.
Sovsen hældes over kødet og grønsager, fadet dækkes med låg
eller stanniol, og sættes i ovnen ved 170° i et par timer.
Gå en tur imens.
Nye kartofler serveres til. Kartoffelmos eller ris vil også
være godt tilbehør.