Gedepaté med oliven
Bodil Smith
30-jan-2005
Vareforbrug:
500 gr. hakket gedekød
1 hel gedelever
3 fed hakkede hvidløg
1 stort hakket løg
2 dl. piskefløde
2 æg
2 spsk. kartoffelmel
2 tsk. salt
2 tsk. tørret basilikum
1 tsk. sort peber
1 spsk. engelsk sovs
2 snapseglas portvin
3 dl. sorte oliven uden sten
2 spsk. olivenolie
Pynt: Frisk basilikum, rød
peberfrugt og sorte oliven.
Sådan gør du:
Brun lever og løg i olivenolie (skal ikke steges færdigt),
lad det afkøle og kom det derefter sammen med hvidløg og
fløde i en foodprocessor (kødhakker) og purér til det er
ensartet.
Tilsæt æg, kartoffelmel, krydderier, engelsk sovs og portvin
og bland godt.
Rør leverblanding, hakket gedekød og oliven sammen og hæld
det i en aflang form, beklædt med bagepapir. Bag patéen ved
175 grader i ca. 1 time (til stegetermometeret viser 80
grader) på nederste rille i ovnen.
Efter afkøling sættes patéen i køleskabet for at "sætte sig"
til dagen efter.
Pynt med oliven - peberfrugt i strimler og friske
basilikumblade og server med groft brød.