Farseret gedekølle
Doris & Frede Vindshøj
30-jan-2005
Vareforbrug (6 personer):
1 udbenet kølle på 2 kg.
Fyld:
1 lille gulerod, 1 lille porre
1 spsk. røde krydderbær i eddikelage
250 g hakket gedekød
1 dl hvidvin
Krummen af 3 skiver franskbrød
Salt, peber
Sauce:
5 dl bouillon eller gedesky
1 dl hvidvin
25 g smør
1 spsk røde krydderbær i eddikelage
Maizenamel
Salt, peber
Sådan gør du:
Rens grønsagerne og skær dem i tynde strimler på størrelse
med en tændstik. Læg franskbrødet i blød i hvidvin. Blancher
grønsagerne.
Rør ovennævnte ingredienser i det hakkede gedekød samt rose
baise ( røde krydderbær i eddikelage). Smag til med salt og
peber. Fyld farsen i køllen og sy den sammen.
Brun køllen ved 200 ° i 15 min. Dæmp derefter varmen til
180° , og lad den stege yderligere 1 time og 30 min. Lad den
trække i 15 min. Under stanniol før serveringen.
Imens gedekøllen trækker laves saucen:
Kog bradepanden af med gedeskyen og hvidvin, sigt det over i
en gryde. Lad saucen koge igennem og jævn med maizenamel
udrørt i koldt vand.
Tilsæt smør og rose baise og smag det til med salt.