Ged Provencale
Elsebeth Norlyk
30-jan-2005
Denne ret med gedekølle har en skøn smag, og den kræver
ikke, at værten er i køkkenet hele tiden. Den krydres med
masser af hvidløg og persille. Uhm! Servér en god rødvin til.
Vareforbrug (6 personer):
1 gedekølle 2-2½ kg
1 kg store kartofler
smør, margarine eller olie til fadet
2-3 fed hvidløg
2-3 bdt. Persille
10 hele enebær, som stødes i en morder.
1-1½ l hønsebouillon (terning)
Sådan gør du:
Gnid gedekøllen med lidt fedtstof, salt , peber og enebær.
Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver, evt. på
agurkehøvlen. Læg dem i en smurt ovnfast fad eller
bradepande.
Pres hvidløgene gennem hvidløgspressen over kartoflerne. Hak
persillen og drys den over, Krydr med salt og peber (hvis
bouillonen er salt krydres kun med peber). Hæld bouillonen
over, så den knapt dækker kartoflerne.
Læg gedekøllen i fadet, og sæt det i den varme ovn. Efter
3/4 times stegning vendes køllen, og samtidig hældes evt.
lidt mere bouillon ved, hvis kartoflerne har suget meget.
Steg yderligere 3/4 timer, såkøllen er pænt brun på begge
sider, og kartoflerne har fået en gylden overflade.
Servér gedekøllen på en forskærerbræt og skær for ved bordet.
Kartoflerne serveres fra fadet.
Tilberedningstid: ca. 2 timer, heraf 1½ i ovnen.
Ovntemperatur: 200°