Gå til Dansk Gede Union forside

Gedekoteletter med grønsager


30-jan-2005

 

Der spises desværre ikke så meget ged i Danmark, måske fordi det stadig siges, at ged smager af BUK (ofte ligesom lam hævdes at smage af uld). I dag har gedekød så fin en smag, at det bør serveres ofte og i mange forskellige variationer.

Vareforbrug (4 personer)

8-12 gedekoteletter
salt, peber, hvidløgspulver
1 lille hvidkålshoved
1 rød og 1 grøn peberfrugt
1 porre
vand, salt
1 skrællet æble (skåret i både).
1 glas kantareller eller champignon ( ca. 200 g).
1 spsk. smør, margarine eller olie.
½ presset citron

Sådan gør du:
Del kålen i kvarte og fjern stokken. Kog den næsten mør i letsaltet vand.
Rens peberfrugt og porre, skær dem i stykker og forkog dem i letsaltet vand. Kom æblebådene i og lad dem blive næsten møre.
Varm svampene i eget vand.
Krydr kødet med salt, peber og hvidløgspulver. Vend kødstykkerne på grillen eller en varm tør pande nogle min.
Læg alle grønsager og kød i et ovnfast fad; kom et par smørklatter og lidt citronsaft ved.
Læg et låg eller staniol over fadet og sæt det i ovnen nogle min. inden serveringen.

Tilberedningstid: ca. 40 min., heraf 5 - 10 min. i ovnen.
Ovntemperatur: 250°