Gå til Dansk Gede Union forside
Maedi-Visna/CAE

Sundhedsprogrammet omfatter sygdommene Maedi-visna/CAE.
Programmet blev indledt i 1979, og størsteparten af Danmarks fåre- og gedebesætninger deltager.

Formålet med sundhedsprogrammet er, at bekæmpe og udrydde Maedi-visna/CAE i fåre- og gedebesætninger og forhindre smittespredning. Ligeledes at minimere risikoen for indslæbning og spredning af fåre- og gedesygdomme ved import. (regler for import af levende dyr, sæd og embryoner er omfattet af sundhedsprogrammet).

Programmet er landsdækkende og det er frivilligt at deltage i programmet.

DGU anbefaler enhver der holder eller ønsker at holde geder, uanset om det drejer sig om avl, produktion eller hobby, at deltage i sundhedsprogrammet. Det er et redskab en besætningsejer kan deltage i og kan bruge som dokumentation for besætningens/dyrenes sundhedsstatus i forbindelse med salg af dyr, samt anden samkvem mellem andre besætninger/dyr.

Krav til de besætninger/dyr der deltager i foreningens avlsprogrammer er deltagelse i sundhedsprogrammet og anerkendelse som Maedi-visna/CAE fri status M3.

Alle samlinger af dyr, det være sig udstillinger, skuer og lignende stiller krav om sundhedsstatus M3.

Sundhedsstatus

En sundhedsstatus tildeles dyr/besætning på grundlag af blodprøver og ejererklæringer.
(Ved import gælder specielle regler)

Status M1 & M2:   
Betyder at besætning/dyr endnu ikke har opnået Maedi-visna/CAE fri status, men deltager i programmet og er på vej til at blive det.

Status M3:   
Betyder at besætning/dyr er anerkendt som Maedi-visna/CAE fri.

Maedi-visna og CAE er dødelige sygdomme og forårsages af virus (lenti-virus). Sygdommene udvikler sig langsomt og selv om et dyr ser rask ud kan det godt være smittebærer.

Smitten kan overføres mellem får og geder.

 

Maedi skema