Skal geder have ormekur ?
Geder har altid orm, hvis de ikke behandles, men voksne
geder tåler en hvis ormebyrde.
Ja, det siges endda, at det er godt for deres fordøjelse med
en hvis mængde.
Geder er den dyreart, der dårligst tåler orm. Immunitet
opnås ikke som f.eks. hos kvæg. Giv kun ormekur, hvis det er
nødvendigt. Din dyrlæge kan undersøge gødningsprøver fra din
besætning og vurdere om dine geder skal have ormekur eller
ej. Du kan også selv lære at undersøge gødningsprøver.
Ormemidler fås i fremtiden kun på recept. Ingen ormemidler
er specielt udviklet til brug for geder. Spørg altid din
dyrlæge til råds. Ellers er det på eget ansvar du giver
ormemidler. (obs. man mener, at f.eks. hvidløg og harpiks
nedsætter ormebyrden. Økologer bruger visse planter, som
også siges at mindske ormebyrden).
Tegn på orm kan være: Klumpet afføring, utrivelighed,
pjusket pels. Gederne hoster evt. (lungeorm) eller kiddene
vokser ikke tilfredsstillende.
Tre Ormemiddel grupper :
- Blå gruppe- benzimidaxol – ikke vandopløselige –"De
hvide midler"
Midlerne går i cellerne på ormen.
Panacur – Rintal – Valbazen – Vermox – Fasinex – Nemafax.
(Sidstnævnte tager ikke lungeorm)
- Rød gruppe – levamisol – vandopløselige – "De klare
midler"
Lammer ormens nervesystem.
Decarris – Ribercol – Banminth – Levaject.
Pas på overdosering af denne gruppe: Hjernepåvirkning.
Anbefales kun 10% mere end angivet til får.
- Grøn gruppe – avermectiner – Ivomecgruppen.
Stimulerer ormens nervesystem.
Ivomec – Cydectin
Ivomec gives som injektion under huden eller som pour On
(smøres ned langs ryggen).
Man kan få midlerne: Som mikstur, til indsprøjtning
eller i piller til at komme i foderet eller man kan få
bolus (en pille) til at give ned i halsen (pas på
fingrene).
Mest almindelige parasitter er løbe-/tarm ormene. Kid
angribes mest. Det hjælper altså ikke at give de voksne
ormekur og tro, at kiddene får midlet gennem modermælken.
Dosering: Der er kun angivet dosis til får. Gedens
leverfunktion er hurtigere end fårenes, derfor når de
ikke at optage så meget af midlet. Og derfor: Geder skal
have mere end får. Gedeavlere giver deres dyr ½ -1 gang
mere end angivet til får
OBS! rød gruppe: Kun ca. 10% mere end angivet til får
anbefales
Blå og grøn gruppe: Større virkning, hvis man sulter
dyrene 12 timer før behandling (kun vand og halm). Dette
gælder, hvis man giver midlet som mikstur gennem munden.
Midlet skal opholde sig så længe som muligt i vommen.
Blå gruppe: Også større virkning, hvis midlet fordeles
over 3 eller 5 dage altså 1/3 – 1/5 hver dag.
Rød gruppe + grøn gruppe: Skal gives som enkeltdosis.
Obs. læs på brugsanvisning: Ikke alle midler kan bare
gives når som helst: Valbazen må ikke gives hverken til
ged eller buk i brunstsæsonen eller i første del af
drægtighedsperioden. (defekte kid)
Forebyg:
Skift fold – vigtigst i juli måned, hvor ormebyrden er
størst. Hav flere dyrearter der græsser efter hinanden:
geder, køer, heste o.l.
Ormebyrden er først væk 1 år efter at der har gået geder
og efter man har taget slet på arealet.
Husk geder græsser højt (får græsser lavt). Der kan se
ud til at være rigeligt græs, men obs. hen på sommeren,
hvis der ikke er rigeligt græs eller hvis man ikke har
mulighed for at skifte fold en gang om måneden, kan det
betale sig at give gederne lidt tilskudsfoder.
Skift ormemiddel en gang om året: Skift gruppe - ikke
nok at skifte til et andet middel i samme gruppe.
Sunde og velfodrede dyr modstår bedre orm end sultne dyr.
Læs folderen: Orm hos får og geder, udarbejdet i
samarbejde med dyrlæge Svend Bæk-Pedersen og Den KGL.
Veterinær- og Landbohøjskole og udgivet af Landbrugets
Rådgivningscenter (Tlf.. 87 40 50 00). Den skulle kunne
fås på apoteker eller hos din dyrlæge.
Men obs.: Pjecen gør ikke opmærksom på at geder skal
have større dosis end får. Ikke alle dyrlæger ved dette.
Jeg har endda hørt en dyrlæge sige, at geder ikke skal
have så meget som får. Det er forkert! Det er ellers en
særdeles udmærket lille pjece, som alle gedeavlere bør
kende.
Giver du ormemidler til dine geder, bør du få undersøgt
om det har hjulpet, ved at tage gødningsprøver 10-14
dage efter behandlingen og få dem undersøgt for ormeæg.
Gederne kan være resistente overfor et ormemiddel, og du
kan hvis det er tilfældet ikke bruge dette middel mere,
men må nøjes med at skifte mellem de 2 andre grupper.
Problemet med resistens siges at være størst hos
mohairgeder. (Resistens betyder at midlet ikke virker).
juli 1999